En altafgørende periode

Smerterne i knæet er stadigvæk ikke forsvundet. Jeg har det sidste måned skruet træningen ned til et minimum - det har da også givet en smule gevinst, men jeg har de sidste par uge ikke oplevet den store fremgang. Med positive øjne kan man da se en fremgang i og med, at der ikke har været nogen egentligt tilbagegang.
Jeg er netop startet på faget "Cykling, maraton og triatlon" på Vejle Idrætshøjskole, som giver mig en god teoretisk basisviden omkring hvordan et træningsprogram skal laves, hvor stor indflydelse kost har, samt muligheden for at træne koncentreret. Jeg har sat mig målet - som jeg tidligere har optalt-, at jeg d. 2. juni skal løbe Silkeborg Natursti Maraton, og jeg vil derfor træne koncentreret med de redskaber, jeg har til rådighed, omkring dette mål.
Mit træningsprogram fra og med nu er så småt strikket sammen. Det bliver forskellig konditionstræning såsom cykling, (styrketræning,) svømning, spinning og løb, der naturligvis får en afgørende hovedrolle. Den kommende periode bliver altafgørende; jeg kan ikke udskyde træningen meget længere, hvis jeg skal nå at blive klar til de 42 km, men samtidig kan knæet sætte en definitiv stopper for hele projektet. Jeg starter i første omgang roligt ud: 5-10 km i et roligt tempo, således knæet kan vende sig en smule til den hårde belastning, løb giver. For at undgå, at knæet - og bentøjet generelt - skal lide en for stor belastning, er det vigtig med varierende træning. En varierende konditionstræning mindsker risikoen for overbelastningsskader betydeligt, men samtidig kan en varierende træning give motivation. Uanset hvilken form for konditionstræning, du vælger, er resultatet det samme: kredsløbet presses.